Indimellem.dk

NYE FARVER

Skrevet af: Mette in Skønhed

Tagged in: Style , Mode , Beauty

Neglelak er blevet en uundværlig del af mit look, og med lidt kulør på neglene får jeg hurtigt og nemt farve ind i mit outfit. Hele sommeren har pangfarver præget mine negle, men nu er efteråret så småt på vej, og jeg får i højere grad lyst til mørkere farvenuancer.

Jeg var så heldig, at jeg fik to smukke efterårsfarver fra Essie i fødselsdagsgave: Angora Cardi, som en smuk gammel rosa farve og Mink Muffs, der er en støvet brun lak med en snert af chokolade.

Jeg synes, at farverne er virkelig smukke, dækker godt og passer godt til efterårsgarderoben.

Se (og køb) alle Essies smukke neglelakker her.


SEX AND THE CITY 2

Skrevet af: Mette in Film

Tagged in: Style , Shoes , Hype , Forbrug , Flashyness , Dreams , Design , Beauty

Carrie, Samantha, Mr. Big og alle de andre fra Sex and the City-universet dukker "snart" op på filmlærredet igen - maj 2010. Netop nu er optagelserne til den anden film i gang, både rygter og billeder er så småt begyndt at sive.

Jeg er spændt på at se, hvad den næste film kommer til at handle om? Forbliver Carrie og Mr. Big sammen, er filmens personer ramt af recession, det siger rygterne, og er det muligt, at fastholde endnu en historie om de fire newyorker kvinder?

Det ser dog ud til, at stilen er lige så fantastisk som altid –  recession eller ej.


COS IS COOL

Skrevet af: Mette in Design

Tagged in: Style , Forbrug , Dreams , Design

Jeg er ret vild med COS’ enkle design. Her er det er altid muligt, at finde noget lækkert med et lille twist. Deres stilrene kollektioner i douce og afdæmpende farver som grå, sort, hvid, beige, brun og mørkeblå passer perfekt som basis i min garderobe.

Derfor blev jeg også rigtig glad, da jeg opdagede, at de nu har lanceret et website, hvor det er muligt, at spotte nye designs, se kampagnebilleder og læse deres online ”magasin”. Håber blot at de snart får sig en webshop – så herlighederne kunne blive bragt direkte til døren.

Tjek det nye site her.


LINDA EVANGELISTA OLSEN

Skrevet af: Mette in Litteratur

Tagged in: Litteratur

Dette er faktisk ikke et indlæg som en af 90’ernes topmodeller, men derimod om Susanne Brøggers bog: Linda Evangelista Olsen, som jeg lige har læst.

I bogen er Linda Evangelista Olsen en kat ,og en kat har ni liv, bogen har ni temaer; erotik, kvindelighed, frugtbarhed, moderskab, død, identitet, forfatterrolle, passion og kattens væsen – spundet ind i hinanden – fra mytens sump til mosen i Løve.

Suzanne Brøgger tilstræber at se verden gennem kattens øjne, dog tilsat hendes egen karakteristiske poesi – hvor jeg synes, at sproget bærer bogen og vender siderne for dig.

Hvad jeg også godt kan lide ved bogen er at den faktisk er delt lidt op, forstået på den måde at kattelivet beskrives som en symbiose, hvor mennesket allernådigst også får lov til at deltage – men hvor katten dybest set er den berigende part. Men du er aldrig i tvivl om, at katten blot er en metafor for dybere og alvorligere undertoner.

En underfundig bog, der er hurtig at læse.


I WISH....

Skrevet af: Mette in Mode

Tagged in: Style , Mode , Forbrug , Dreams , Beauty

Jeg drømmer om, at denne skønhed af en Acne kjole finder vej til mit klædeskab.

Jeg vil style den med super høje stiletter eller grove kilehæle for et mere ”hverdags-agtigt” look, og så ville den være den perfekte kjole til min fødselsdagsmiddag på fredag.


TWITTER UPDATES

FØLG OS

Twitter External Link

ALLE ARTIKLER

TAGS

BLOGGER

Mette (151)
Nina (54)
Søren (12)
Marianne (5)

KONTAKT

OM METTE DIXEN

mette.jpg

OM NINA SEESTED

Nina.jpg