Da jeg var fem, ønskede jeg mig intenst et par røde træsko uden hælkappe. Jeg tror, jeg mente, at den manglende hælkappe ville få mig til at virke voksen.
Mine forældre vurderede, at jeg nok ikke var moden til tilværelsen uden hælkappe, så jeg fik et par røde med. Ikke helt det samme – men på vej.
Jeg kom til at tænke på de røde træsko, da jeg i går købte disse fine træsko fra Sanita, som jeg vil nyde at bruge her i sensommeren.
Jeg tror ikke, man kan være i Mexico uden at blive overdrevet begejstret for deres mad. Tortilla, salsa, guacamole og frijoles refritos (Mexicansk bønnemos). Uhm hvor fik vi spist meget god mad både på restauranter og ikke mindst ved de små hyggelige gadekøkkener.
Efter jeg er kommet hjem, har jeg været i gang med at eksperimentere i køkkenet. Ingen af de mexicanske opskrifter, jeg har testet, har været lige i øjet, men jeg satser på, at jeg snart er i stand til at lave den perfekte frijoles refritos.
Et kæmpe langt hosteanfald ramte mig, da jeg satte fødderne på dansk jord efter en dejlig ferie i Mexico. Derfor har jeg først luft til at vise billeder fra turen nu.
Det har været en fantastisk tur med:
et vanvittigt interessant arkæologisk museum
mirakuløse pyramider bygget af aztekerne i Teotihuacán
tids beskrivende og drømmende kunst af Diego Rivera og Frida Kahlo
kæmpe og imponerende byggerier af Maya indianerne i Palenque, Yaxchilán og Bonampak
behagelig afslapning ved det Caribiske Hav i Tulum –
Det er bare nogle af de ting, som jeg oplevede på en herlig ferie i et utroligt interessant og inspirerende land.
I går aftes så jeg en af filmhistoriens helt store klassikere: Casablanca. Filmen er jo topmålet af romantik. Bogart er indebrændt og Bergman er smuk. Hvem der havde en lysmester som hendes. Hun ser konstant ud til at have en glorie omkring hovedet.
Men udover historien er der også en helt række klassiske replikker:
Play it once, Sam. For old times' sake. I stick my neck out for *nobody*!
Here's looking at you, kid.
Of all the gin joints, in all the towns, in all the world, she walks into mine.
We'll always have Paris.
Round up the usual suspects.
Louis, I think this is the beginning of a beautiful friendship.
Jeg har en svaghed for den franske forfatterinde Anne Gavalda. Hendes roman: Jeg har elsket, er på min personlige top fem over de bøger, der har betydet mest for mig.
Derfor bliver jeg også enormt glad, når jeg hører, der er nyt fra den stilistiske franske kvinde.
Og det er der nu.
På en togtur til Odense læste jeg det nyeste værk: Udflugten (L’Échappée belle – er jeg den eneste, der synes, der er gået noget tabt i oversættelsen?)
Udflugten handler om fire søskende, der tager en pause fra hverdagen. Den handler om at blive voksen, at være søskende og hvordan man finder balancen, når man elsker kunst, men har svært ved at få det integreret i en voksen hverdag.
I bogen er der en playliste. Det er også Anna Gavalda, der har gjort mig opmærksom på Marvin Gayes album: Here my dear. Albummet skrev han til sin ekskone Anna. Et fantastisk smukt album om et forlist forhold. På samme måde som Jeg har elsket, er en smuk roman om et forlist forhold.
Udflugten når ikke om i den vægtklasse, men det er fin historie om det særlige bånd, man deler med sine søskende.
