I onsdags fik jeg endelig indløst mit gavekort til en ansigtsbehandling ved Skin lounge i Guldbergsgade på Nørrebro. Og det var simpelthen ren nydelse.
Når nu turen ikke går mod sydligere himmelstrøg, og jeg som normalt reagerende nordboere synes, at vinterhalvåret er en lang nattevandring igennem slud og sjap, som det blot glæder om at komme levende igennem (selvom sneen hjælper på det), så var denne behandling en lille men kærkommen solstråle.
Især for min hud som nu føles blød, gennemfugtet og har en hel anden glød (som ikke har været fremme siden i sommers). Skønt. Jeg burde unde mig selv nogle flere af disse behandlinger, måske jeg allerede nu skulle booke næste tid i kalenderen, så jeg ikke kommer fra det eller synes, at jeg hellere vil bruge pengene på noget andet.
Skin lounge er i øvrigt et rigtig hyggeligt sted, hvor alle deres produkter er 100 % økologiske, se mere her.


skrevet af Jacob , februar 14, 2010
skrevet af Mette Dixen , februar 15, 2010

