Indimellem.dk

Fredag aften brugte jeg på Louisiana. Louisiana er altid et besøg værd, men det kan særligt anbefales at tage derop en fredag aften, hvor de har åbent til kl. 22. Der er en hel anden ro, og du har næsten museet for dig selv.

Nina og jeg startede med lidt mad på deres skønne terrasse, og efter et glas hvidvin kunne vi så småt lægge ugen bag os.

Vi skulle se Warhol after Munch som er en rigtig god udstilling, der viser at Warhol var knap så overfladisk, end han ofte opfattes som, og Munch tilsvarende mere overfladisk.

Men det mest overraskende var udstillingen af de franske kunster Sophie Calle, særlig hendes værk Take care of yourself, hvor hun tager udgangspunkt i en mail, hvor hendes kæreste gør det forbi. Denne mail har hun bedt en lang række kvinder – fra en jurist til en psykolog, en sprogforsker til en politikvinde – om at fortolke ud fra deres profession. Det er rørende, og denne udstillinger taler i høj grad til hjertet, for alle har vel på et eller andet tidspunkt, prøvet at blive valgt fra.

Kommentarer (0)

Da jeg først læste om Oluf Høst udstillingen på Arken, tænkte jeg, at den må jeg se. Men tiden gik og mentalt var der åbenbart for langt til Ishøj, og så lige pludselig var udstillingen slut. Heldigvis valgte de at forlænge og i går kom jeg derud.

Lad mig straks skrive, at rejsen til Arken er det værd. Høsts billeder er rigtig interessante. Især dem han har malet af gården Bognemark, talte til mig. Jeg kan relatere til, at man kan føle stor tilknytning til ét sted men samtidig have en enorm udlængsel.

Arken viser desuden også Miro og Katharina Grosse i øjeblikket - så vov jer trygt af sted.

Billeder fra Arkens hjemmeside.

Kommentarer (0)

I denne weekend var jeg i Århus, som en del af min fødselsdagsgave fra en sød veninde.

Hun havde arrangeret en hel dag med lækker mad og fornøjelser. En af de ting vi skulle var, at besøge Hernings nye kunstmuseum Heart.

Museet er virkelig flot, og jeg har ladet mig fortælle, at arkitekten Steven Holl har været inspireret af skjorteærmer, nu da kunstmuseet ligger lige mit i Danmarks tekstilindustri. Rene linier, men samtidig meget organisk.

Udstillingen bestod af den faste udstilling, som var en blanding af konceptkunst og moderne malerier og en særudstilling af Kounellis, der også er konceptkunst i sin reneste form. Det var flot og meget gennemført, men ikke lige min stil – jeg har aldrig følt, at jeg fik så meget ud af den kunstform, men hver sin smag – uanset hvad, så havde vi en skøn dag, og museet er bestemt et besøg værd.

Kommentarer (0)

Skulle der snige sig noget kunst ind på mine vægge, så måtte det gerne være af Cathrine Raben Davidsen.

Jeg er ret vild med hendes kompositioner. Hun blander gerne den klassiske måde at arbejde med figurer og fortælling på, men trækker figurerne ud af deres kontekst, giver dem moderrigtigt makeup på og smart tøj. Men hendes billeder rummer meget mere end det, når man betragter hendes værker, virker de ofte urolige og på mange måder fulde af smerte. Derudover indeholder mange af værkerne en dobbelthed, helt konkret - der kan fx være flere ansigter i et, men også mødet mellem det konkrete og det diffuse.

Men hendes farvevalg bløder værkerne op, og gør dem også feminine og skrøbelige. Bestemt en kunstner, der er værd at følge.

Kommentarer (1)

I denne weekend har jeg haft min familie på besøg, og lørdag aften var vi i Operaen og se West Side Story Suite.

Forestillingen er en hyldest til New York koreografen Jerome Robbins, hvor DRs big band swinger i orkestergraven og Den Kongelige Ballet tåspidserne. Forestillingen er opdelt i to akter, den første Dances at a Gathering, som er en klassisk ballet. Mere hårdtslående er anden akt med West Side Story Suite, der er fyldt med rå og energiske dansesekvenser.

Det er altid en kæmpe oplevelse at besøge Operaen, men jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at se forbindelsen mellem de to akter, udover at det er samme koreograf, der hyldes. Første akt er smuk og meget rolig – næsten for rolig og en smule langtrukken. Anden akt er derimod meget komprimeret og næsten for kort.

De fantastiske lysekroner af Olafur Eliasson.

Kommentarer (0)