Indimellem.dk

Kategori >> Skønhed

PARADOXAL

Skrevet af: Mette in Skønhed

Tagged in: Hype , Flashyness , Dreams , Beauty

Jeg er stor tilhænger af neglelak. Og da jeg har fødselsdag lige rundt om hjørnet, står denne fine Chanel neglelak på min ønskeseddel (håber der er nogen der fanger den?). Jeg er sikker på, at den vil være et hit her til efteråret, som erstatning for alle mine mørkerøde lakker.

 


NYT PÅ HYLDEN

Skrevet af: Mette in Skønhed

Tagged in: Style , Hype , Design , Branding , Beauty

Jeg kan ofte have det ret svært med parfumer, da jeg ikke tåler dem særlig godt. Særligt tunge dufte er et no go.

Derfor bliver jeg altid glad når jeg finder en ny duft, som jeg kan lide og ikke mindst tåle.

Denne gang er min kærlighed faldet på Molecule 01, en “duft-aura”, som indeholder ét enkelt molekylært stof. Duftstoffet kaldes for ”Iso E Super” og optræder normalt i en meget lille dosis i almindelige parfumer. Iso E Super er mere en effekt end en egentlig duft. Det er en duft, der ikke dufter.

Og duften er svær at beskrive; sandeltræsagtig, men frisk på en blød måde. Perfekt til min kræsne næse.


WEEKEND WELLNESS

Skrevet af: Mette in Skønhed

Tagged in: Dreams , Beauty

I denne weekend var jeg inviteret til Hotel Vejlefjord Kur & Spa af min søde mor. Og det var lige, hvad vi trængte til. Ren selvforkælelse. Vi valgte nogle få, men gode behandlinger, som en kropsmassage og en ansigtsbehandling. Men ellers brugte vi tiden i de termiske bade, hvor vi nød vandets terapeutiske egenskaber i blandt andet aroma-badet, lyd-badet, ild-badet og ikke mindst is-badet.

Men vigtigst så fik vi ro, og gav os selv lov til bare at sidde uden at gøre noget som helst. Vi betragtede blot naturen, spiste lidt lækkert mad og faldt i søvn foran den varme pejs.

Derudover er omgivelserne helt fantastiske, stilen er nordisk og ren og blottet for Aladdins-hule-agtige tiltag.

Så trænger du til indre ro og masser af selvforkælelse, så kan Hotel Vejlefjord Kur & Spa varmt anbefales.


FORÅRSRENGØRING

Skrevet af: Mette in Skønhed

Tagged in: Vedligeholdelse , Style , Design , Beauty

Her i påsken er det ikke kun min bolig, der skal gøres forårsklar.

Det skal mine makeuppensler også, faktisk er det noget, som skal gøres regelmæssigt, da det er det rene paradis for bakterier, skidt og snavs.

Jeg vasker dem blot i hårshampoo, skyller dem grundigt og lader børsterne lufttørre. Men vær forberedt på, at de tager lang tid om at tørre – så backupbørster kunne være en mulighed.

Når du så er i gang, er det altid en god idé, kritisk, at kigge din makeuppung igennem, for gamle læbestifter, gloss, øjenskygger, pudder osv. For det kan godt blive for gammelt, og i sidste ende går det ud over din hud. Så har du stadig den læbestift, som du købte for flere år siden? Så smid den ud. Med mindre du gemmer den til et forskningsprojekt eller af sentimentale grunde.

Det gode ved at rydde op og smide ud er, at du må forkæle dig selv med en masse nyt.

God fornøjelse.


OLAY REGENERIST

Skrevet af: Mette in Skønhed

Tagged in: Style , Dreams , Branding , Beauty

Jeg er blevet spurgt, om jeg ikke vil teste en masse skønhedsprodukter fra Olay.

Det er et nyt mærke, som i løbet af de næste par måneder er at finde i de danske butikker, Matas nærmere bestemt. Olay slår på, at det er en high-end ansigtspleje-serie, som har særligt fokus på anti-ageing.

Jeg vil i løbet af den næste måneds tid teste deres produkter, og vende tilbage med en anmeldelse.

Olay Regenerist introduceres på det danske marked med 5 produkter, som nu også står klar på mit badeværelse. (Olay Regenerist Daily 3 Point Treatment Cream, Eye Lifting Serum, Replenishing Cream, Daily Serum og Night Recovery)


<< Første < Forrige 1 2 3 Næste > Sidste >>

TWITTER UPDATES

FØLG OS

Twitter External Link

ALLE ARTIKLER

TAGS

BLOGGER

Mette (151)
Nina (54)
Søren (12)
Marianne (5)

KONTAKT

OM METTE DIXEN

mette.jpg

OM NINA SEESTED

Nina.jpg