Indimellem.dk

Tags >> Food

MEXICANSK MAD

Skrevet af: Nina in Gastro

Tagged in: Rejse , Food , Ferie

Jeg tror ikke, man kan være i Mexico uden at blive overdrevet begejstret for deres mad. Tortilla, salsa, guacamole og frijoles refritos (Mexicansk bønnemos). Uhm hvor fik vi spist meget god mad både på restauranter og ikke mindst ved de små hyggelige gadekøkkener.

Efter jeg er kommet hjem, har jeg været i gang med at eksperimentere i køkkenet. Ingen af de mexicanske opskrifter, jeg har testet, har været lige i øjet, men jeg satser på, at jeg snart er i stand til at lave den perfekte frijoles refritos. 


260710

Skrevet af: Mette in Gastro

Tagged in: Sydeuropa , Food , Dreams

Jeg har set på andre blogs, at det er moderne at skrive datoen i sin overskrift? Så det tænkte jeg, at det ville jeg også prøve. Ikke mindst fordi det er mandag, det er første dag efter ferien, og jeg hænger gevaldigt i bremsen = kreativiteten er i bund.

Derudover savner jeg at få min mad serveret, ja det er forkælet, og jeg kan endda godt lide at lave mad, men på en mandag, efter ferien, så kunne jeg godt bruge lidt servering. Jeg fandt denne fine video på mycookingdiary.com i håbet om, at maden på magisk vis ville ende på mit bord.

Om ikke andet, så kan jeg da blive inspireret.


RADIOTAVSHED

Skrevet af: Mette in Rejser

Tagged in: Sydeuropa , Rejse , Kultur , Klima , Italy , Fotografier , Food , Ferie , Dreams , Beauty

Der har været larmende stille på bloggen de sidste 3 uger, det skyldes en god lang sommerferie. Desværre er den slut i morgen, hvor bondens tromme atter slår, som min farmor altid sagde.

Jeg har tilbragt min ferie på Sicilien sammen med min kæreste og min familie, og det har været helt fantastisk. Det var første gang, jeg var på Sicilien, og det er bestemt ikke sidste gang.

Med fare for at lyde som “Turen går til",  så var det i sandhed livsnydernes paradis, imødekommende indbyggere, imponerende vulkaner, antikke templer, storslåede udsigter, lokkende strande og ikke mindst den meget lækre sicilianske gastronomi. Det kan kun anbefales.

Jeg bliver altid ramt af en smule melankoli, når min ferie slutter, og jeg sidder derfor og genoplever min ferie igennem mine billeder.

Her følger et lille udpluk:


VARME HVEDER

Skrevet af: Nina in Gastro

Tagged in: Food

Jeg holder af traditioner. Mest af traditioner, der ikke umiddelbart giver mening.

Sådan er traditionen med varme hveder aftenen før bededag.

Derfor har jeg været i gang med mel, mælk, gær, kardemomme, salt, sukker og rigeligt smør for at frembage nogle hveder til spisning i aften.

Lad mig sige det, som det er. Jeg synes, det er sjovere at læse avis end det er at bage – men her er resultatet.


FASTELAVN

Skrevet af: Mette in Gastro

Tagged in: Kultur , Food , Dreams

For mig kan det at bage og lave mad være en slags terapi. Det gør mig i godt humør, når lejligheden dufter. At lave mad er for mig at være koncentreret på en måde, som jeg ikke bliver stresset af. Det er en rar måde at have ”travlt” på, og jeg får tænkt en masse tanker, imens jeg rører i gryderne.

Og i denne tid er det jo oplagt, at give sig i kast med at bage fastelavnsboller. Det er let og de smager godt. Det eneste det kræver, er tid.

Skulle du have mod på at kaste dig ud i projektet, så får du opskriften her.

Boller til ca. 16 stk.

2 dl mælk

50 g gær

100 g kvark 1%, fx Karolines Køkken®

25 g blødt smør

4 spsk sukker

½ tsk groft salt

25 g havregryn

375 g hvid hvedemel - fintformalet fuldkornshvede (ca. 6¼ dl)

Creme

2dl mælk

1 æg

2 spsk sukker

1 spsk majsstivelse, fx maizena

1 tsk vaniljesukker

100 g hindbærmarmelade

Pensling

sammenpisket æg

Pynt

Glasur

Bagetid: Ca. 8 min. ved 225°.

Dej: Lun mælken i en gryde, til den er lillefingervarm. Hæld den i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.

Creme: Pisk mælk og æg let sammen i en tykbundet gryde. Bland sukker, majsstivelse og vaniljesukker sammen og kom det i gryden. Bring blandingen i kog under piskning. Kog det ved jævn varme og stadig under omrøring til det tykner. Hæld cremen i en skål og lad den køle let af.

Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Rul dejen ud til en firkantet plade (ca. 40 x 40 cm). Skær dejpladen igennem 3 gange på hver led så der bliver 16 firkanter (ca. 10 x 10 cm). Fordel ca. 1 spsk creme og 1 tsk marmelade på firkanterne. Saml dejen om fyldet til små "pakker". Klem sammenføjningerne godt sammen så fyldet ikke kan løbe ud. Form "pakkerne" til boller og stil dem med sammenføjningerne nedad på en plade med bagepapir. Lad bollerne efterhæve tildækket i ca. 45 min. Pensl bollerne, bag dem midt i ovnen og lad dem køle af.

Put glasur på lige inden serveringen.

Velbekomme.


<< Første < Forrige 1 2 Næste > Sidste >>

TWITTER UPDATES

FØLG OS

Twitter External Link

ALLE ARTIKLER

TAGS

BLOGGER

Mette (149)
Nina (54)
Søren (12)
Marianne (5)

KONTAKT

MEST LÆSTE

OM METTE DIXEN

mette.jpg

OM NINA SEESTED

Nina.jpg