Jeg har en svaghed for den franske forfatterinde Anne Gavalda. Hendes roman: Jeg har elsket, er på min personlige top fem over de bøger, der har betydet mest for mig.
Derfor bliver jeg også enormt glad, når jeg hører, der er nyt fra den stilistiske franske kvinde.
Og det er der nu.
På en togtur til Odense læste jeg det nyeste værk: Udflugten (L’Échappée belle – er jeg den eneste, der synes, der er gået noget tabt i oversættelsen?)
Udflugten handler om fire søskende, der tager en pause fra hverdagen. Den handler om at blive voksen, at være søskende og hvordan man finder balancen, når man elsker kunst, men har svært ved at få det integreret i en voksen hverdag.
I bogen er der en playliste. Det er også Anna Gavalda, der har gjort mig opmærksom på Marvin Gayes album: Here my dear. Albummet skrev han til sin ekskone Anna. Et fantastisk smukt album om et forlist forhold. På samme måde som Jeg har elsket, er en smuk roman om et forlist forhold.
Udflugten når ikke om i den vægtklasse, men det er fin historie om det særlige bånd, man deler med sine søskende.
Dette er ikke et indlæg om skønhedsprodukter, derimod en rigtig god bog som jeg har haft fornøjelsen af at læse.
Den kan varmt anbefales. Det er en ”lille” perle (på 596 sider), der handler om begrebet skønhed, som titlen antyder. Alle romanens personer har på den ene eller anden måde et forhold eller et udestående med skønheden, der kommer til udtryk på en lang række forskellige områder. Primært igennem personernes beskæftigelser med både kunst, poesi, rap, fysisk skønhed eller kærlighed mellem mennesker - ikke mindst kærlighed til sig selv.
Uanset hvilken form skønheden antager, synes pointen at være, at skønhed måske nok er det, der løfter mennesket op på et højere niveau, men at den samtidig har en gennemgribende tendens til at fordærve. Eksempelvis igennem utroskab, der er romanens mest frekventerede synd – både i konkret og abstrakt forstand.
Jeg har netop færdiglæst en af verdenslitteraturens helt store klassikere - Leo Tolstojs Anna Karenina.
Det er en fantastisk rørende kærlighedshistorie fra zartidens Rusland med de følelser, der nu engang hører med til kærlighed: passion og jalousi.
Hvad der især har imponeret mig, er temposkiftene i romanen. Der er lange passager, hvor hovedpersonerne tænker over meningen med tilværelsen, men disse afløses af intense følelser bedst illustreret i en væddeløbsscene, hvor en af hovedpersonerne grev Vronskij kommer igennem hele følelsesspekteret i løbet af et hestevæddeløb. Har sjældent læst noget så intenst.
Jeg har haft fornøjelsen af at læse tre af Charles Bukowskis bøger: Med det hele…, Hollywood og Kvinder. Eller som jeg kalder dem: Slåskamp, druk og hor.
Det lyder måske overfladisk, men det er faktisk overraskende interessant at følge Bukowskis alterego Hank Chinaski gennem tre forskellige faser af hans tilværelse. Jeg undres, græmmes og overraskes. Han afsøger grænserne for sin rolle som mand og der er som kvinde rigtigt interessant at få et indblik i.
Nedenstående ses traileren fra filmen Barfly. Processen med at optage denne film beskrives i Hollywood. En film jeg har på min liste over ting, der må opleves.
Jeg har netop læst En amerikaners lidelser af Siri Hustvedt og den kan varmt anbefales. Jeg er ret vild med hendes stil, det miljø som hun skaber, og de personer som man følger – selvom hendes stil ligger meget op ad hendes mands, Paul Auster, som jeg personlig synes er fantastisk. Men det gør ikke denne bog mindre god. Selvom den ikke er nær så stærk som hendes gennembrudsbog, Det jeg elskede.
Det er ikke fordi, der sker det helt store i bogen, og det tvinger én ned i læserytme, men de temaer som bogen tager op, såsom sorg, tab og familiehemmeligheder viser, at de mennesker som er de nærmeste ofte er mere fremmede end andre mennesker. Det fungerer, og det rammer mig, som det understreges sidst i romanen ”Mennesker har brug for at blive set”, og den, der ikke bliver set, mister før eller siden evnen til at eksistere som menneske.
