Jeg har set på andre blogs, at det er moderne at skrive datoen i sin overskrift? Så det tænkte jeg, at det ville jeg også prøve. Ikke mindst fordi det er mandag, det er første dag efter ferien, og jeg hænger gevaldigt i bremsen = kreativiteten er i bund.
Derudover savner jeg at få min mad serveret, ja det er forkælet, og jeg kan endda godt lide at lave mad, men på en mandag, efter ferien, så kunne jeg godt bruge lidt servering. Jeg fandt denne fine video på mycookingdiary.com i håbet om, at maden på magisk vis ville ende på mit bord.
Der har været larmende stille på bloggen de sidste 3 uger, det skyldes en god lang sommerferie. Desværre er den slut i morgen, hvor bondens tromme atter slår, som min farmor altid sagde.
Jeg har tilbragt min ferie på Sicilien sammen med min kæreste og min familie, og det har været helt fantastisk. Det var første gang, jeg var på Sicilien, og det er bestemt ikke sidste gang.
Med fare for at lyde som “Turen går til", så var det i sandhed livsnydernes paradis, imødekommende indbyggere, imponerende vulkaner, antikke templer, storslåede udsigter, lokkende strande og ikke mindst den meget lækre sicilianske gastronomi. Det kan kun anbefales.
Jeg bliver altid ramt af en smule melankoli, når min ferie slutter, og jeg sidder derfor og genoplever min ferie igennem mine billeder.
Men Nine er en musical. På skift dukker stjernerne op og skal synge en sang. Og det går ikke. Der er jo nok en grund til, at de er skuespillere og ikke sangere.
Havde historien så været god, kunne det have opvejet de dårlige sange. Men det er heller ikke tilfældet. Jeg har svært ved at involvere mig i en forkælet mands såkaldte livskrise.
Så det blev heller ikke i denne omgang, at jeg blev musicalfan.
Da jeg 1. juledag tog med min kæreste og nogle venner på skiferie i Sankt Anton i Østrig, anede jeg ikke, at jeg i løbet af den kommende uge ville omgås flere splitternøgne midaldrende mennesker end sporty skiløbere i varme dynejakker og huer.
Men som gravid i 8. måned måtte jeg i løbet af ferien finde et andet sted at hænge ud end på de smukke snedækkede og solskinsbelagte pister, og jeg valgte derfor Sankt Antons svømme- og wellnesscenter, Arlberg.
Måske er det bare mig, eller også er det det en inkorporeret dansk blufærdighed, men jeg blev noget overrasket over, at både kvinder og mænd klæder om og bader sammen, og at der i hele centerets spaområde er skiltet med ”Keine Kleidung!”, hvilket resulterede i, at alle vandrede rundt splitternøgne, mænd såvel som kvinder.
Ved mit første besøg følte jeg mig som en lille genert teenagepige, der havde svært ved holde masken ved synet af halvfede nøgne tyske mænd i 50’erne (det var dem, der udgjorde størstedelen af badegæsterne), men som dagene gik blev jeg mere og mere immun overfor det knapt så kønne syn. Selv pakkede jeg mig godt ind i et håndklæde og valgte ellers at svømme i den opvarmede lækre udendørs pool, hvor badetøj er tilladt.
Trods deres nudistiske tendenser skal østrigerne have ros for deres evner til at skabe en lækker, ren og luksuriøs atmosfære i en svømmehal, som ikke kostede mere end 70 kroner at gæste.
Man skal bare lige huske at pakke blufærdigheden væk, når man pakker badetøjet i Sankt Anton, for man undgår nok ikke at se den nøgne sandhed i øjnene…
